Annonce

Annonce

Der bliver høstet græs på marken

Græs er en effektiv proteinafgrøde og kan gavne miljøet og klimaet, men landbrugets andel af husdyr er stadig for høj, mener Per Kølster, formand for ØL. Foto: Karen Munk Nielsen

Økologiformand: Dansk græsprotein løser ikke det grundlæggende problem

Udviklingen af dansk græsprotein som erstatning for soja i foder løser ikke landbrugets skæve balance med en alt for stor husdyrproduktion, mener Per Kølster.

Det er godt med teknologisk udvikling, og der er da også fordele ved det seneste gennembrud inden for udviklingen af dansk græsprotein som erstatning for soja i foderet.

Imidlertid risikerer det at skabe et behov for øget import af andre produkter, og det løser ikke det grundlæggende problem i, at landbruget har en alt for stor animalsk produktion.

Det mener Per Kølster, formand for Økologisk Landsforening.

"Den helt store udfordring er, at vi har skruet husdyrproduktionen op et sted hen, som ikke er i harmoni med det fodergrundlag, vi har i Danmark. Det er et valg, man har truffet. Det, vi siger i økologiens verden, er, at vi skal have langt større fokus på en balance mellem det, der kan produceres på jorden, i forhold til det i dag. Det er ensbetydende med et mindre husdyrhold i fremtiden, og det er en anden opfattelse, end man har i det bredere konventionelle landbrug," siger Per Kølster.

Hans kommentar kommer efter, at han læste et debatindlæg fra Anders Borgen, cand.agro og økologiske planteforædler, der mener, at den nye teknologi, der kan udvinde protein af græs, er oversolgt.

"Det er korrekt, at man kan kompensere for det lave proteinindhold i korn ved at koncentrere proteinet fra græs og bruge det som tilskudsfoder. Dermed kan man fortsætte en industriel animalsk produktion uafhængig af lokal grovfoderproduktion, men med græsprotein i stedet for sojaprotein. Danmark vil så skulle omlægge nogle kornmarker til græsproduktion og vil så skulle importere tilsvarende mere majs og korn i stedet for at importere soja, da det samlede foderbehov jo ikke ændres ved at skifte fra ét fodermiddel til et andet," skriver Anders Borgen og fortsætter: 

"Om vi importerer majs eller soja fra Sydamerika gør ingen forskel i forhold til at redde regnskoven fra opdyrkning, og majsen er ikke mindre gensplejset end soja, hvis det er det, man er bange for."

Positive aspekter ved teknologien

Per Kølster er enig i Anders Borgens betragtninger.

"Det er en meget fin pointe, for hvis man siger, at vi har det samme antal husdyr, skal der jo et fodermiddel i dem, og selvom man erstatter protein med danskdyrket græs, reducerer det arealet til andre afgrøder. Det betyder så, at man skal importere stivelsesrige midler i stedet for protein," forklarer Per Kølster.

Selve teknologien ser han dog positivt på, og han mener også, at der er fordele ved at bruge dansk græsprotein. Det løser bare ikke problemet i, at dansk landbrug lægger beslag på arealer i udlandet til at få produceret foder.

"Det er en af mange løsninger, som gør, at vi i højere grad kan dyrke arealer med flerårige afgrøder, såsom kløvergræs, og udnytte dem til bedre fodersammensætning. Det er en måde at udnytte vedvarende afgrøder, som sikrer kulstofopbygning i jorden, så det har en klimaeffekt og giver en bedre form for jordbundsbiologi, når det indgår i sædskifter. Det har et andet naturpotentiale, da det tiltrækker andre arter og sikrer mere liv, i forhold til i dag hvor man bare dyrker korn, korn og korn og så importerer soja. Og så har det en klar effekt på drikkevandet, så der er positive virkninger ved det. Jeg kan godt se perspektivet i teknologien," uddyber han, men fastslår samtidig:

"Det er ikke nogen mirakelkur, for der er en overordnet udfordring i, at vores husdyr fylder for meget, og det skaber problemer."

Thor Gunnar Kofoed, viceformand i Landbrug & Fødevarer (L&F) kaldte tidligere på måneden teknologien for "et gennembrud".

"Teknologien åbner mulighed for, at vi kan tjene flere penge på at blive mere miljø- og klimavenlige. Samtidig kan vi eksportere de nye teknologier til resten af verden," sagde han til finans.dk.

Importbehovet reduceres, men fjernes ikke

Adspurgt af Økologisk Nu om kritikken anerkender han, at den nye teknologi ikke vil fjerne behovet for import, men at det trods alt vil mindske behovet, fordi græs er en mere effektiv afgrøde.

"Jeg tror ikke på, at vi med den nuværende viden kan erstatte importen af soja, hvis vi skal bevare den nuværende produktion, men vi kan minimere den ret drastisk. Vi importerer dog så store mængder, at vi med den nuværende teknologi ikke kan erstatte det," siger han til Økologisk Nu.

Han peger dog på teknologiens fordele, der vil gøre dansk landbrug mere miljø- og klimavenligt.

"Hvis man ser på, hvor meget protein og energi en græsplante producerer per ha i forhold til f.eks. korn, raps eller bønner, så er græs den absolut højstydende plante på vores breddegrader. Erstatter man hvede med græs, får man både en højere energiproduktion, et mindre input af gødning, mindre tab af gødning og lavere emission af klimagasser, fordi græsset ligger i flere år. Derfor er det den ideelle plante på vores breddegrader til at dyrke protein og energi på," forklarer han.

Han vurderer, at med græs vil den samlede danske produktion af foderenheder stige, og derudover har det den fordel, at landmændene kan planlægge produktionen bedre, da der kan høstes flere gange om året i modsætning til med majs og korn, hvor der høstes én gang med risiko for tab - en risiko, der mindskes med græs.

Danmarks første kommercielle anlæg til fremstilling af græsprotein er nu etableret på Ausumgaard ved Struer, så det forventes, at foder med græsprotein kan leveres til efteråret. Anlægget skal levere økologisk græsprotein til Vestjyllands Andel.

Flere artikler fra samme sektion

Dronehyrden hjælper landmanden

I takt med at naturområderne til afgræsning vokser, opstår der behov for at finde nye metoder til overvågning af de græssende dyr. Alene i år er der hos landbrugsstyrelsen søgt om tilskud til at omlægge 10.000 ha til afgræsning. Lige nu tester 10 landmænd hvordan droner fungerer som en lille hjælper – en slags flyvende hyrde.

18-04-2024 7 minutter Biodiversitet

Truslen er blevet mindre, så nu må hønsene atter komme ud

Risikoen for fugleinfluenza er faldet. Derfor ophæver Fødevarestyrelsen nu kravet om, at gæs, høns, ænder og kalkuner skal være under tag eller lukket inde.

17-04-2024 2 minutter Fugleinfluenza,   Æg og fjerkræ

Fødevareministeriet slår fast: Solcelleparker er økologiske og kan få økostøtte

Mange solcelleparker får økologistøtte, selv om de ofte drives af konventionelle. Samtidig hjælper de regeringen med at nå målsætningen for det samlede øko-areal.

17-04-2024 4 minutter Tilskud